Tandsygdom er et af de mest udbredte helbredsproblemer hos voksne hunde. Tandkødsbetændelse, tandsten, løse tænder, smerter — og i mange tilfælde opdager ejeren det sent, fordi hunde er designet til at skjule smerte.
Meget af det er forebyggeligt. Men det kræver at vi holder op med at stole på noget af den markedsføring vi har fået serveret.
Myten om at kibble renser tænder
Det er en af de mest sejlivede påstande i hundeverdenen: "Tørkost holder tænderne rene — den knaske-effekt skraber plak af."
Den holder ikke.
Tørkost splintrer og smuldrer. Det kommer ikke i kontakt med tandkødskanten, som er præcis dér problemet opstår. Det svarer til at påstå at vi kan undlade at børste tænder, fordi vi spiser knækbrød. Plak og tandsten hober sig op ved tandkødsranden uanset hvad hunden spiser — og det er der bakterierne sætter sig.
Hunde på råkost har gennemgående bedre tandhygiejne — ikke fordi råkost er magisk, men fordi rå knogler faktisk gør det mekaniske arbejde som tørkost ikke gør.
Rå knogler — den naturlige tandbørste
En rå knogle er ikke bare en godbid. Det er aktivt tandrensningsarbejde. Hunden knuser, gnaver og skraber — og den mekaniske bevægelse fjerner plak langs tandkødsranden på en måde intet tørfoder gør.
Hvad der fungerer:
- Rå halspartier (kylling, kalkun, lam)
- Rå rygstykker og ribbenstykker
- Rå vinger (med forbehold for størrelse og bid)
Hvad du aldrig må give: Kogte knogler — tilberedning gør knogler hårde og sprøde, så de kan splintres til skarpe stykker der perforerer tarm og spiserør. Rå og rå alene. Det betyder også: giv aldrig knogler fra svin. Svinekød skal altid tilberedes af hensyn til parasitter og sygdom, men knogler må aldrig tilberedes — de to ting kan ikke forenes, så svineknogler er simpelthen slet ikke en mulighed.
Størrelsen skal matche hunden. En lille hund og en stor knogle er fint. En stor hund og en lille knogle er ikke — den kan sluges hel.
Hvad du ellers kan gøre
Tandbørstning er det næstbedste alternativ til rå knogler — men det kræver tilvænning, og de fleste ejere starter for sent og giver for hurtigt op. Det behøver ikke være fra hvalp — en voksen eller ældre hund kan sagtens lære det, det tager bare lidt mere tålmodighed. Brug altid hundepasta. Menneskepasta indeholder fluor i koncentrationer der er giftige for hunde.
Introducer det langsomt: finger, gazeomslag, blød børste. Daglig børstning er ideelt, et par gange om ugen gør en forskel.
Tandgel med dokumenteret effekt (enzymatisk) kan bruges på fingeren langs tandkødsranden — nemmere end børstning for mange hunde.
Hvornår skal du til dyrlægen?
- Synlig tandsten (gulbrun belægning ved tandkødsranden)
- Rødt, hævet eller blødt tandkød
- Dårlig ånde der ikke bedres
- Hunden er mere forsigtig med at spise, vælger den bløde side eller taber mad
- Hunden reagerer ved berøring af ansigt eller mund
Disse tegn behøver ikke alle betyde det store — men de kræver en vurdering.
Om narkose til tandrensning
Mange ejere er bekymrede for narkose. Det er forståeligt. Men en korrekt tandrensning kan ikke laves på en vågen hund — dyrlægen skal kunne arbejde under tandkødsranden, røntgenfotografere og vurdere individuelle tænder. Det er umuligt uden fuld anæstesi.
For raske hunde er moderne narkose til rutineprocedurer meget sikker. Risikoen ved at lade tandsten og betændelse sidde er langt større end risikoen ved en velgennemført narkose — ubehandlet tandkødsbetændelse spreder sig til kæbeben, bihinder og i værste fald organer via blodbanen.
Det er dog naturligvis ikke noget vi skal udsætte hunden for oftere end højst nødvendigt — derfor er alt det ovenfor om forebyggelse det vigtigste i hele dette indlæg. Skal din hund alligevel under narkose, kan du med fordel give den lidt ekstra støtte til lever og mave både før og efter — kroppen skal bruge lidt tid på at komme sig ovenpå. Skriv endelig til mig, hvis du gerne vil have konkret hjælp til det.
