Gå til Hundeeventyr
De fleste hunde stopper med at lære, når hvalpeholdet slutter. Det behøver du ikke.
- Det hvalpeholdet lagde grundstenen til, holder sig bedst ved lige med jævnlig vedligeholdelse — ligesom alt andet, man gerne vil beholde.
- Relationen mellem dig og din hund vokser sig stærkere af den samme faste opmærksomhed som resten af hverdagen.
- Mange venter med at søge hjælp, fordi de er bange for at blive dømt — her er der ingen facitliste at blive målt på.
Er det jer?
Der findes masser af hundetræning derude — kursusforløb, pensum, øvelser der skal bestås. Gå til Hundeeventyr er noget helt andet: et fast, roligt hundehold i Aalborg for hunde i alle aldre og erfaringsniveauer. Fokus er på kontakt, kropsbevidsthed, samarbejde og ro i hverdagen — I må selv byde ind på, hvad I vil arbejde med, så tilpasser jeg det. Har I gået på hvalpehold først, er det en god forudsætning, men ikke et krav. Det er løbende og månedligt, uden en fast slutdato — du fortsætter til du selv vælger at stoppe.
Gå til Hundeeventyr er lige noget for dig, der vil holde relationen til din hund ved lige i en fast, tryg lille flok — uanset om I lige er startet, eller har trænet sammen i årevis. Din hund skal ikke være perfekt. Du skal ikke være perfekt. Der er ikke noget, du skal kunne, før du må være her.
Og knap så meget for dig, der er ude efter et hurtigt quickfix, kun vil komme et par gange, eller går efter et konkret pensum med en fast slutdato — så er Løslineeventyr eller Indkaldseventyr nok et bedre match.
"Jeg er bange for at være den, der 'ødelægger' træningen for de andre"
Du ødelægger ikke noget — fællesskabet er netop bygget til forskellighed og virkelighed, ikke til at alle skal være ens.
"Jeg føler mig nogle gange som en usikker hundeejer"
Du er ikke alene om det her — og du skal aldrig forklare eller forsvare noget på holdet.
"6 ud af 5 stjerner har Heidi og Hundeeventyr fortjent. Har gået til hvalpetræning og nu til unghundetræning. Hendes engagement og kærlighed til hundene og hendes gode måde at lære fra sig på er noget særligt."— Morten B. · Google
Sådan er det at gå til
For mange bliver det stedet, hvor man mødes med sine hundevenner, nørder sin egen hund, og bare hygger sig med det. Flere fortæller, de er lidt mandagstrætte, når de tager afsted — og går derfra fyldt med energi 🐾
Konkret indhold
Det får du hver gang
"Jamen Heidi, hvad pokker laver vi så på holdet?"
Vi laver blandt andet gå-pænt-træning, impulskontrol og indkald. Men vi tager også tricks, en tur i miljørummet, og arbejder med det basale — helt afhængigt af, hvad der rører sig på holdet lige nu. Og næsten hver gang er der spørgetid, hvor der er plads til at spørge ind til lige præcis det, der fylder hos jer derhjemme — og tit høre fra de andre på holdet: "Nårh, det vil jeg også gerne vide!"
- Samme faste, lille flok hver mandag
- I byder selv ind på, hvad I vil arbejde med — jeg tilpasser løbende
- Adgang til medlemsressourcer og øvelsesinspiration mellem gangene
Det med småt, vi jo bliver nødt til at have med
- Min. 4 / maks. 6 hunde pr. hold
- Opsigelse: løbende måned + 1 (se detaljer i FAQ)
- Bliver jeg syg, bliver gangen lagt om til en selvtræningsgang i medlemsuniverset — samme tidsrum, bare uden mig fysisk
- Er der kun 1-2 tilmeldte en enkelt gang, justerer vi timen eller laver den om til selvtræning
- Op til 8 ugers ferie hen over året (meldt ud i god tid) — indregnet i prisen, ingen rabat for de uger
- Medlemskabet er ikke bundet op på et bestemt antal gange — der refunderes ikke for enkeltstående fravær, uanset årsag
Hvorfor Gå til Hundeeventyr
Hvad gør det anderledes
Kort om mig, og hvorfor det her ser lidt anderledes ud end andre steder:
Jeg er en kæmpenørd, der tager både instruktør-, hundeosteopat- og ernæringsterapeut-hatten på
Du får lov at udvikle dig med din hund hver eneste uge — hvor sejt er det ikke?
Fast hold = kæmpe tryghed og opbakning
I får lov at øve jer lige der, hvor I er kommet til, og med det I drømmer om
I får selv indflydelse på, hvad vi skal træne
Jeg er ret sjov, har jeg fået at vide 😊
Hunde har brug for mental stimulering hele livet og vil bare gerne samarbejde med dig — det er også en del af det gode hundeliv
Bare mig
Jeg er ikke en instruktør med et facit i baglommen. Jeg er nysgerrig, ærlig og lidt for engageret i jeres hunde — det er den tilgang, holdet er bygget på: ingen bullshit, ingen krav om at være perfekt. Vil du vide mere om min faglige baggrund? Læs mere om mig her.
Tilmelding
Vælg dit tidspunkt
800 kr./md. — for et fast holdepunkt i jeres uge, en instruktør der kender jer og jeres hund, og en flok der bliver ved med at være der.
Usikker på om det er det rigtige valg? Skriv til mig — jeg svarer altid ærligt, også hvis det ikke er Gå til Hundeeventyr, du skal have. Eller start helt uforpligtende med min gratis guide Aktivering med mening.
Hvad siger andre?
Det andre siger om at gå til træning hos mig
"6 ud af 5 stjerner har Heidi og Hundeeventyr fortjent. Har gået til hvalpetræning og nu til unghundetræning. Hendes engagement og kærlighed til hundene og hendes gode måde at lære fra sig på er noget særligt."
— Morten B. · Google
"Virkelig fin oplevelse. Heidi er dygtig og grundig og vi fik forklaret hvad hun lavede og gav os øvelser vi kunne lave derhjemme. Virkelig god oplevelse."
— Katerina · Google
"Jeg har gået til hvalpetræning hos Hundeeventyr med min hund Karl, og det har været en rigtig god oplevelse. Heidis ro og positivitet har gjort, at jeg har følt mig velkommen og forstået som ny hvalpeejer. Karl og jeg har fået rigtig meget ud af træningen, og jeg kan varmt anbefale Hundeeventyr til andre hvalpeejere i Aalborg."
— Susanne · Facebook
"Hver gang vi kommer, er der den rare følelse af at være et sted, hvor der er plads til at være hund — og plads til at være menneske. Det er let at stille spørgsmål og dele det der driller, fordi man bliver mødt med venlighed, forståelse og faglighed, som faktisk giver mening i hverdagen."
— Siv · Facebook
← Stryg for at se flere →
Godt at vide
Ofte stillede spørgsmål
Vi er vel færdige med at træne efter hvalpeholdet?
Hvordan er bindingen egentlig?
Jeg er bange for at være den, der 'ødelægger' træningen for de andre
Vi er ikke så øvede — er det for avanceret til os?
Hvad hvis vi har en rigtig dårlig dag?
Jeg føler mig nogle gange som en usikker hundeejer
Skal min hund have gået på hvalpehold, før den kan starte?
Hvad hvis du selv holder ferie eller bliver syg?
Hvad hvis jeg selv er forhindret eller holder ferie?
Kom i gang
Klar til Gå til Hundeeventyr?
Vælg dit tidspunkt ovenfor, eller skriv til mig, hvis du er i tvivl.