Flower-power
100% blomsterblade, lufttørret duft af sommer
Den her skiller sig lidt ud fra resten af butikken, men jeg synes den fortjener sin plads — variation og sanseoplevelser betyder noget, uanset om din hund spiser tørkost, vådfoder eller BARF.
Rosenblade, morgenfrueblade og kornblomstblade er alle plantedele, der traditionelt bruges i naturlig hundepleje — rosenblade for ro, morgenfrue for fordøjelse, kornblomst for sin lindrende effekt. Det er vigtigt at sige ærligt: det er traditionel viden, ikke dokumenterede kliniske effekter, så tænk på den her som en sanseoplevelse, variation og noget der kan give støtte til ro og fornøjelse, ikke en medicinsk løsning.
Den her er oplagt, hvis du vil gøre en helt almindelig skål mad til noget lidt særligt, hvis din hund er den nysgerrige type der elsker nye dufte og teksturer, eller hvis I bare godt kunne bruge lidt ekstra ro i hverdagen.
🐾 Mit bedste tip
Prøv at putte det i drikkevandet i stedet for maden en dag, hvor din hund har været sløv til at drikke — det er et nemt trick til at få lidt mere væske i den, samtidig med at det dufter lækkert.
Sådan bruger du Flower-power
Direkte drys
Drys bladene direkte over foderet — virker til tørkost, vådfoder og BARF. Har du en lille hund, kan bladene godt være store i munden — kom dem i en pose og rul dem let med en kagerulle, så bliver de nemmere at spise for de mindste.
Blomster-te
Hæld kogende vand over bladene, til de er dækket (typisk et par spiseskefulde til en enkelt portion), lad dem trække og køle af, og hæld så både blade og vand over maden — eller direkte i drikkevandet, hvis din hund ikke er den store vanddrikker. Fodrer du tørkost og hælder blomste-teen over maden, skal det ske i en separat skål ved siden af — tørkost har ikke godt af at blive blødt op.
Beregn dosis til din hund
Tommelfingerregel: 0,5 teskefuld pr. 10 kg hund.
1 teskefuld vejer ca. 0,4 g, målt i mit eget køkken.
Ikke et laboratorium — brug tallene som en tommelfingerregel, ikke en facitliste.
Detaljer
- Passer til hund
- Str. XS–XXL
- Mærke
- Cooka's Cookies →
- Indhold
- Rosenblade, morgenfrueblade, røde og blå kornblomstblade, lufttørret
- Nettovægt
- 35 g
- Oprindelse
- Portugal
- Holdbarhed
- 18 måneder
- Anvendelse
- Topping/tilskud til dagligt foder eller BARF — ikke til tygning
- Analytisk indhold
- Protein 9,97% · Fedt 1,7% · Fibre 22,7% · Aske 5,9% · Fugt 12%
For dig der vil have det fulde nørdede baggrundstjek
Hundeforskning er et lille felt sammenlignet med human- eller kattemedicin — der findes færre og mindre studier, og en del af det, vi ved, kommer fra celleforsøg, andre dyrearter eller mennesker. Det gør det ikke ugyldigt, bare mindre 100% bevist på præcis hunde. Her er, hvad jeg konkret har læst, og hvorfor jeg stoler på det:
Rosenblades brug til ro og tryghed hos hunde er beskrevet i holistisk litteratur — ikke i kliniske studier.1
Morgenfrues (calendulas) brug til fordøjelse hviler på samme type traditionelt grundlag.2
Kornblomstens anti-inflammatoriske egenskaber er faktisk vist i et rigtigt studie — men i rotter, ikke hunde eller mennesker, så det er en indikation på virkning, ikke et bevis for effekten hos hund.3
- Puotinen CJ (2012, opdateret 2019). "Roses Have Holistic Value for Dogs." Whole Dog Journal. whole-dog-journal.com
- Puotinen CJ (2008, opdateret 2019). "How to Use Calendula on Dogs." Whole Dog Journal. whole-dog-journal.com
- Garbacki N, Gloaguen V, Damas J, Bodart P, Tits M, Angenot L (1999). "Anti-inflammatory and immunological effects of Centaurea cyanus flower-heads." Journal of Ethnopharmacology, 68(1-3):235-241. PMID: 10624883 — undersøger kornblomstens egenskaber generelt, ikke et hundestudie.
Hvad siger andre?
Fra kunder der har prøvet Flower-power
← Stryg for at se flere →