Analkirtler hos hunde — hvad du skal vide

Analkirtler er et af de emner der ikke ligefrem tages op til familiemiddagen. Men det er et emne rigtig mange hundejere møder — og ofte uden at vide hvad de kigger på.

Hvad er analkirtler?

Hunde har to analkirtler (også kaldet analposer eller analsække) placeret på hver side af endetarmsåbningen, ved ca. klokken 4 og klokken 8. De producerer et sekret med en karakteristisk, kraftig duft — og det er ikke tilfældigt. I naturen bruges sekretet til markering og kommunikation. Når hunden laver sin efterladenskab, tømmes kirtlerne normalt af sig selv via det naturlige tryk.

Problemet opstår når de ikke tømmes tilstrækkeligt.

Tegn på fyldte eller tilstoppede analkirtler

• Hunden slæber bagenden hen over gulvet eller græsset
• Hunden bider eller slikker kraftigt ved halen og bagenden
• Hunden snurrer rundt og prøver at nå bagenden
• Hævelse, rødme eller afsondring ved siden af anus
• Ubehag ved at sidde

Slæbning er det klassiske tegn — men det kan også skyldes kløe fra parasitter eller hudproblemer, så det er ikke automatisk analkirtler. Er du i tvivl, lad en dyrlæge vurdere det.

Hvad du gør — og hvad du ikke skal gøre

Fyldte analkirtler kan tømmes manuelt — enten af dyrlægen eller af en erfaren groomer. Det er ikke noget jeg anbefaler at gøre selv første gang uden vejledning. Forkert tømning kan skade kirtlerne eller skubbe infektion dybere ind.

Og en vigtig detalje: du skal ikke tømme kirtlerne rutinemæssigt "for en sikkerheds skyld", hvis hunden ikke reelt har problemer. Det kan blive et selvforstærkende problem — jo mere kirtlerne tømmes manuelt, jo mindre arbejder den naturlige muskeltonus og det naturlige tryk selv, og jo mere afhængig bliver hunden af at få hjælp fremover. Tøm kun, når der faktisk er tegn på fyldte kirtler.

Tilbagevendende problemer, abscesser (synlig hævelse og mulig udledning) eller mistanke om infektion kræver dyrlæge.

Hvad du ikke må: Ignorere det i håb om at det går over. Tilstoppede analkirtler der ikke behandles kan inficeres og i værste fald briste — og det er smertefuldt og kræver behandling.

Kostens rolle

Her er det interessante: kost har direkte indflydelse på analkirtelfunktionen.

Analkirtlerne tømmes bedst ved fast, formfast afføring, der skaber naturligt tryk mod kirtlerne ved defækation — blød, løs afføring giver ikke samme tryk, og det er en af de hyppigste årsager til at kirtlerne ikke tømmer sig selv.¹

Hvad der giver fast afføring:

• Tilstrækkeligt med fiber (grøntsager, loppefrøskaller)
• Rå knogler i kosten — noget jeg selv anbefaler, fordi det i min erfaring er et af de mest effektive midler til at give afføringen den rette fasthed
• Undgå foder med meget fyldstoffer og lavkvalitets ingredienser

Hunde på råkost med knogler oplever jeg gennemgående har fastere afføring — og det er derfor, jeg anbefaler det til hunde med tilbagevendende analkirtelproblemer.

Omvendt kan en pludselig kostændring give løs afføring i overgangsperioden — og dermed midlertidigt øge risikoen for fyldte kirtler.

Hvornår til dyrlægen

• Tegn der ikke forsvinder inden for et par dage
• Synlig hævelse eller rødme ved anus
• Hunden er tydelig smerteforpint eller vil ikke sidde
• Du kan se eller lugte udledning fra kirtlerne
• Gentagne episoder (mere end 2-3 gange om året)

Gentagne problemer bør løses ved roden — og det betyder som oftest et kig på kosten.

Vil du se de andre kropslige tegn, jeg oftest bliver spurgt om — som de fejl vi laver med hundens ører? Jeg har samlet dem i Din hunds krop og sundhed.