Flåtsæsonen i Danmark starter tidligere end de fleste tror — allerede fra februar-marts ved milde vintre — og slutter først sent på efteråret. Og flåter holder ikke til i skoven alene. De sidder i lange græsser, buske, strandenge, parker og mange haver.
Ixodes ricinus, den almindelige skovflåt, er den art vi møder mest i Danmark. Den venter i vegetationen og klatrer op på det der passerer forbi.
Korrekt fjernelse — og hvad du ikke må
Finder du en flåt, er det første du gør: tag en flåtpincet eller flåtfjerner (ikke almindelig pincet) og grib flåten så tæt på huden som muligt.
Træk roligt og lige ud. Ingen vridning, ingen ryk.
Hvad du IKKE må:
- Klemme om flåtens krop — det presser indholdet ind i hunden
- Smøre med sprit, vaseline, neglelak eller olie — det stresser flåten og får den til at tømme sig hurtigere
- Brænde den af
Målet er at få flåten ud hel og hurtigt. Efterlades hovedet, er det irriterende men sjældent farligt — kroppen støder det fra sig. Rens stedet med sprit bagefter og hold øje de kommende uger.
Borrelia og TBE — hvornår er risikoen reel?
Borrelia (Lyme disease) er den mest udbredte flåtbårne sygdom i Danmark. Ikke alle flåter bærer den, og bakterien overføres sjældent ved korte bid (under 24 timer). Tegn hos hunden kommer typisk uger efter: halthed der vandrer fra ben til ben, feber, hævede lymfeknuder, træthed. Mistænker du borrelia, skal hunden til dyrlægen for blodprøve.
TBE (tick-borne encephalitis) er mere geografisk begrænset i Danmark — primært Bornholm og visse kystområder ved Østersøen. Det er en virussygdom der kan ramme nervesystemet. Der findes vaccine til hunde mod TBE, relevant hvis du bor i eller rejser til risikoområder.
Kemiske flåtmidler — hvad de er, og hvornår de giver mening
Kemiske flåtmidler virker. Det er udgangspunktet. Men de er insektgifte, der doseres direkte på eller i din hunds krop — det er ikke noget der bare er "praktisk" eller "neutralt", og jeg synes ærligt talt der bliver talt alt for lidt om det, når produkterne sælges. De har en reel, målbar belastning på nervesystem og lever, og det er ikke noget du bare skal vælge, fordi det står øverst i dyrlægens reol.
Spot-on og tabletter (fipronil, fluralaner m.fl.): Tabletter som Bravecto (fluralaner) er systemiske — de cirkulerer i blodet, og flåten skal bide og suge blod for at dø. De virker ikke forebyggende i den forstand at flåten aldrig bider. Fipronil i spot-on-produkter virker på nervesystemet hos insekter og arachnider.
Permetrin: Effektivt og bredt anvendt — men ekstremt giftigt for katte. Brug det aldrig på hunde der bor med katte, og vær opmærksom på kontakt.
Flåthalsbånd (fx Seresto): kombinerer flumethrin og imidacloprid, virker over lang tid. Fungerer for mange hunde, men kontakter hos børn der leger tæt med hunden bør vurderes.
Jeg anbefaler hverken for eller imod kemiske midler generelt — det afhænger af din hunds livsstil, risikoområde og om du har andre dyr i hjemmet. Tal med din dyrlæge om hvad der giver mening for jer.
Naturlige alternativer — hvad der faktisk gør noget
Kokosfedt: Bruges af mange råkostejere. Der er begrænset videnskabelig dokumentation, men det er ufarligt og har en vis frastødende effekt. Ingen garanti.
Æteriske olier og hjemmelavede sprays: Bruges meget — men vær forsigtig. Mange æteriske olier er giftige for hunde (tea tree, pennyroyal, eukalyptus i høje koncentrationer), og det gælder også hjemmelavede sprays baseret på dem. Citronella og lavendelbaserede produkter anses generelt for mere sikre, men fortynding er afgørende. Ingen af delene erstatter et kemisk middel ved høj eksponering.
Hvidløg: Det bliver ofte foreslået som naturmiddel — men jeg fraråder det. Hvidløg er giftigt for hunde i for store mængder (det angriber de røde blodlegemer), og gevinsten som flåtmiddel er dårligt dokumenteret. Der er simpelthen ikke nogen god grund til at tage den risiko.
Keramikhalsbånd: Bruges af nogle i rå- og naturfoder-miljøet, ud fra en idé om at keramikperlerne påvirker hundens elektromagnetiske felt. Der er ikke videnskabelig dokumentation for effekten, men halsbåndene er i sig selv ufarlige at bruge — så det er mere et spørgsmål om, om du vil betale for noget uden dokumenteret effekt, end om en sikkerhedsrisiko.
Det vigtigste alternativ er tjek. Intet middel — kemisk eller naturligt — fanger 100% af flåterne. En grundig daglig tjek efter tur i risikoperioden er mere effektiv end mange mennesker tror.
Og så er der det, der ofte glemmes: kosten. Flåter og andre parasitter sætter sig lettest på svage individer — sådan er det med stort set alle parasitter i naturen. En hund der er i god ernæringsmæssig balance med et velfungerende immunforsvar, er ikke immun over for flåter, men står bedre rustet. Sørg for at din hund får noget ordentligt at spise — det er ikke en erstatning for beskyttelse, men det er en del af det samlede billede.
Sådan tjekker du
Gå systematisk til værks efter hver tur i sæsonen:
- Bag og inde i ørerne
- Omkring halsen og under halsbandsranden
- Mellem tæerne og under potepuderne
- Lysken og indersiden af lårene
- Under halen og omkring anus
- Armhulerne
Flåter er små — nymfestadiet kan være på størrelse med en valmuefrø. Brug fingrerne og gå mod pelsens vækstretning.
Har din hund vist tegn på sygdom efter et flåtbid, er det altid dyrlægen der skal vurdere det.
