Døren går op. Gæsten er knap nok kommet ind, før hunden er oppe af poterne, snuden i ansigtet, halen der går som en propel. Nogle gæster synes det er sødt. De fleste synes det er for meget. Og du står der og siger "ned" for femte gang, mens du undskylder.
Det er præcis det samme princip som når en hund gøer i haven. Hunden er ikke ulydig, og den prøver ikke at bestemme over dig. Den har bare et overskud af noget — begejstring, nervøsitet, forventning — den ikke har lært at gøre noget andet ved.
Hvorfor hopper hunden op?
Der er som regel én af tre ting på spil:
Ren begejstring. Nogle hunde er bare fyldt med glæde, når der sker noget nyt — og hopperiet er den mest direkte vej til at komme tæt på ansigtet, hvor al den gode kontakt sker for en hund.
Usikkerhed. Nye mennesker kan også være ubehagelige at have med at gøre, og hopperiet er en måde at kontrollere afstanden og situationen på — komme det overstået, i stedet for at vente og holde ud.
Det har virket før. Hopper hunden op, og du reagerer — selv med et "nej" og et skub væk — har hunden fået kontakt og opmærksomhed. For en hund, der er ivrig efter kontakt, er selv negativ opmærksomhed bedre end ingen opmærksomhed.
Hvad der ikke virker
At skubbe hunden væk. Det føles logisk, men for mange hunde er det bare endnu en form for kontakt — og dermed en belønning i sig selv.
At råbe "ned" gentagne gange. Hvis det virkede første gang, ville du ikke sige det fem gange.
At straffe hunden, når gæsten er gået. Hunden kan ikke koble en konsekvens sammen med noget, der skete for ti minutter siden.
Hvad der faktisk virker
Giv hunden et job. En hund, der er i gang med noget konkret — ligge på sin plads, holde et legetøj, arbejde med en snuffemåtte — har sværere ved samtidig at hoppe op ad nogen. Træn "gå til plads" i ro, længe før der kommer gæster, så det sidder, når det gælder.
Beløn de fire poter på gulvet. Det lyder banalt, men det er den vigtigste del: giv opmærksomhed og kontakt, når hunden ikke hopper — ikke bare når den endelig gør det, du beder om. Hunde gentager det, der virker. Sørg for, at roen er det, der virker bedst.
Instruér gæsterne. Bed dem om at ignorere hunden fuldstændig, indtil den har fire poter på jorden og er rolig — ingen øjenkontakt, ingen "nej", ingen skub. Det er svært for gæster at gøre, men det er den hurtigste vej til forandring.
Stil godbidder klar udenfor. Lad gæsterne tage et par godbidder med ind i hånden, allerede inden de træder ind — så er de klar til at belønne roen i det øjeblik, det sker, i stedet for at stå med tomme hænder midt i det hele.
Brug en line som hjælp — ikke som en straf. Har du en snor eller sikkerhedsline på hunden, når gæsterne kommer ind, giver det dig noget konkret at holde i og guide med, hvis det hele bliver for meget. Det er en sikkerhedsline, ikke et rat — den skal ikke bruges til at rykke eller korrigere, bare til roligt at hjælpe hunden væk fra situationen, hvis den mister overblikket.
Træn ankomsten som en øvelse, ikke en undskyldning. Øv med venner eller familie, der kommer ind ad døren gentagne gange i et roligt tempo, hvor du kan styre situationen og belønne roen undervejs — i stedet for kun at møde udfordringen, når det er en rigtig gæst, og alt står på spil.
Det tager tid — og det er okay
En hund, der har hoppet op i årevis og fået kontakt for det, skal lære en helt ny strategi. Det sker ikke på en uge. Men det er en af de udfordringer, der reagerer virkelig godt på konsekvent træning — fordi løsningen er så tydelig for hunden, når den først opdager den: ro giver kontakt. Hop giver ingenting.
