Legetøjet ligger i en kurv og bliver aldrig brugt sammen med hunden — selvom det kunne være noget af det bedste træningsværktøj, du har.
Kort svar
For nogle hunde og i nogle situationer kan leg med dig være en stærkere belønning end en godbid. Her er hvordan du bruger det rigtigt, og hvad jeg selv har i lommen.
"Han har jo en hel kurv fuld af legetøj derhjemme."
Det hører jeg tit — og alligevel ligger det meste af det stille hen ad gulvet, mens hunden kigger på dig i stedet. Det er ikke fordi hunden er kræsen. Det er fordi legetøj, hunden får for sig selv, og legetøj I bruger sammen, er to vidt forskellige ting.
Belønningslegetøj er lavet til fællesleg
Belønningslegetøj er lavet til fællesleg mellem dig og hunden. Det betyder ikke, at hunden aldrig må have andet legetøj selv — men i den her sammenhæng handler det om at bruge legetøjet der, hvor du ellers ville have givet en godbid, og lege med hunden om det.
Nogle hunde vil hellere hente legetøjet til dig igen og igen. Andre foretrækker en god trækkeleg, eller en lille sejrsrunde efterfulgt af mere trækkeleg. Find ud af, hvad din hund synes er mest belønnende — det er forskelligt fra hund til hund.
Og hold legesessionerne korte og intense. Hold legen kort nok til, at hunden stadig har lyst til mere, og stop før den kører helt op eller mister samarbejdet.
Det er også et nyttigt værktøj, hvis hunden hopper op ved gæster — et stykke legetøj i hånden giver den noget andet at rette energien mod, i stedet for gæsternes ben.
Det jeg selv bruger — og hvorfor
Jeg sælger selv nogle af de legetøjstyper, jeg omtaler her. Jeg har valgt dem, fordi de passer til den måde, jeg gerne vil lege og træne på — ikke fordi de er de eneste, der virker. Jeg har testet det her legetøj med nogle af de kraftigste trækkere jeg kender, enten selv med min rottweiler Andi eller sammen med mine ambassadører, før det fik lov at stå i butikken.
Fårefis har jeg selv i lommen på næsten hver eneste gåtur. Den er lille nok til en jakkelomme, men Andi går amok over den, hver gang jeg trækker den frem — det gør den til en af mine bedste belønninger til indkald. Bungee-delen dæmper nogle af de hårde ryk, hvis I leger en omgang trækkeleg — det gør ikke voldsom eller uhensigtsmæssig trækkeleg risikofri, men det er en fordel frem for et helt stift håndtag.
Chaser har et langt håndtag, så du ikke skal bøje dig ned for at lege med en hvalp eller en lille hund. Den er også noget af det bedste værktøj, jeg kender til at øve slip igennem leg — derfor sælger jeg den som en pakke med 2 ens stykker, så du kan bytte det ene for det andet, og hunden lærer at slippe uden at det bliver en kamp om legetøjet.
Bold i snor har en KONG-bold med et piv for enden — og for nogle hunde er lyden simpelthen den knap, der tænder alt. Boldens vægt gør den nem at kaste som belønning, og samme bungee-håndtag går igen her.
Sådan får du mest ud af det
Legetøjet er kun så godt som den måde, du bruger det på. Hold det oppe i din hånd, indtil du selv beslutter, at legen begynder — så bliver det ved med at være noget spændende, der kommer fra dig, i stedet for noget hunden altid har adgang til.
Det gælder også, når du træner belønningsbaseret mere generelt: belønningen skal komme, når adfærden sker — og legetøj kan sagtens erstatte en godbid, hvis din hund finder det mere spændende.
Er du i tvivl om hvilket stykke legetøj der passer bedst til netop din hund — eller vil du have hjælp til at bruge det i den daglige træning? Skriv til mig, eller kig forbi et af holdene.